Dommersamling 2014
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 11/10/2014 10:58:28 AM
Category: Dommerudvalget, Forside - Udvalg
     

Referat fra dommersamling d. 2. november 2014

 

                     Mødet blev afholdt hos Korsør petanque klub

                      Møllevangen 27, 4220 Korsør

11 dommere var tilstede ved mødet.

 

Dagsorden:   Tilbageblik 2014

                                            Hvordan syntes du/vi det gik?

                                            Hvilke problemer mødte vi?

 

                                            Fremtiden

                                            Uddannelse dommer og træner

                                            TDUU hvem skal sidde der?

                                            Dommerpåsætning 2015?

 

Formanden underrettede dommerne sin afgang fra posten ved næste repræsentantskabsmøde, og at Bjarne Lomholt gerne ville overtage posten.

 

Formanden berettede om forslag til strukturændringer i DPFs bestyrelse, med blandt andet sammenlægning af TDUU og TU, så TDUU skulle være en underafdeling af TU. Der blev arbejdet for selvstændighed i TDUU, og vi godt kunne være uden for bestyrelsen, men refererer direkte til bestyrelsen. Beslutningen om strukturændring blev udsat.

 

Der kom mange underretninger fra de forskellige stævner, og flere dommere syntes, at der bør være en mere ens og tydelig linje hos dommerne.

 

Flere situationer og problemer fra 2014 og tidligere blev drøftet. Der skal større fokus på gyldige licenser samt ved seedningen. Tilmeldingen til stævner, bør licenstjek hos deltagerne være bedre og nemmere for dommeren, og ved DPF stævner skal gyldig licens tjekkes ved tilmelding, så deltagerne ikke kan blive tilmeldt stævnet.

 

I fremtiden skal TDUU udstikke to til tre punkter af reglerne, som alle dommere skal være særlige opmærksomme på, for at skabe den mere ens linje, og måske af denne vej lærer spillerne om regler og god opførsel.

 

 

Dommerkursus blev drøftet, hvor nogle mente det skulle være gratis, og efter et kort møde besluttede TDUU, at beholde betalingen for kurset, fordi der er udgifter forbundet med et kursus. Tøj, målebånd, materialer samt dommere til den praktiske kursusdel.

 

Retningslinjer for dommere blev også drøftet, efter en god debat og rettelser, blev dommerne enige om, at det vat et godt redskab for især nye dommere.

 

Det blev besluttet, at Eli Nielsen udsender dommerkalender for 2015.

Hvis der skulle være rettelser eller ideer til klubmappen der vedrører dommerne, skal de sender til Claus Pedersen.

 

Mødet blev afholdt fra kl. 9,00 til 15,00 i en god tone og saglig debat.

 

Med venlig hilsen

Niels-Erik Villadsen

TDUU formand