OM DPF Spillekalenderen
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 12/17/2014 5:07:24 PM
Category: Turneringsudvalg, Forside - Udvalg
     

OM DPF Spillekalenderen:

DPF’s spillekalender er et tilbud til klubberne og til vores medlemmer.

På spillekalenderen kan medlemmerne orientere sig om, hvilke turneringer der arrangeres af forbundet og af medlemsklubberne.

Derfor opfordrer vi vores medlemsklubber, til at tilmelde jeres turneringer til spillekalenderen.

Tilmeldingen foregår ved at udfylde et skema og sende det til dpf@petanque.dk


Når turneringen er lagt på spillekalenderen, har jeres klub mulighed for at få vedhæftet en invitation, der også vil blive lagt på forsiden af www.petanque.dk


Dansk Petanque Forbund udsender jævnligt nyhedsbreve, og vil altid medsende link til de turnerings invitationer, der på det givne tidspunkt er aktuelle.

DPF har nogle forpligtende opgaver omkring indberetning til fordelingsnøglen over for DIF. Vi skal bl.a. indberette de turneringsaktiviteter, som vores medlemsklubber har.
Disse aktiviteter er med til at danne grundlag for de tilskud forbundet hvert år modtager via DIF’s fordelingsnøgle.
For at jeres turnering skal være gyldig i forhold til DIF’s fordelingsnøgle skal følgende være opfyldt:

At I skriver i jeres invitation, at I henviser til DPF`s spillekalender, eller at I samarbejde med DPF
At I fremsender resultater på de personer/hold, som har opnået placeringer efter jeres præmienøgle.
At I informerer os om, hvor mange klubber og hvor mange spillere der deltog.
At I informerer os om, hvem der eventuelt dømte turneringen.

For at en turnering skal gælde som en gyldig registrering i forhold til DIF’s fordelingsnøgle, skal der være over 50 deltager fra mindst 3 klubber. Desuden skal turneringen have en varighed på over 3 1/2 time.
Ansøgningsblanketten kan hentes her

Ranglisteturneringer
Der ansøges om optagelse af ranglisteturneringer via samme blanket som øvrige turneringer.
Men ved den type turneringer skal datoen godkendes af Turneringsudvalget inden den lægges på spillekalenderen.
Når datoen er godkendt, lægges turneringen på spillekalenderen, og kan kendes ved, at der efter turneringsnavnet er tilføjet et (R)

Da der ikke kan afholdes to ranglisteturneringer på samme dato, bedes klubber, som kender tidspunktet for deres ranglisteturnering, ansøge så hurtigt som muligt, for at sikre sig at datoerne ikke tilfalde en anden klub.