Dispensation for brug af juniorkugler
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 6/26/2017 10:14:05 AM
Category: Dommerudvalget, Forside - Udvalg
     

Turneringsudvalget og dommerudvalget er enige om, at der resten af året 2017 gives dispensation for brug af juniorkugler for spillere indtil 14 år i Sommerlandsturneringen og til Danmarksmesterskaberne.

Juniorkuglerne skal være af godkendt fabrikat, og afstand for udkast af målkugle skal overholde 6-10 meter reglerne.

Årsagen er formuleringen i de internationale regler, om at juniorkugler kun må bruges i rene juniorturneringer og kun af spillere indtil 11 år.

I Danmark har vi kun sådanne turneringer i meget begrænset omfang, og vores juniorer skal for at udvikle deres spil og spillelyst nødvendigvis deltage i turneringer sammen med voksne på rimelige vilkår. Endvidere er vores aldersgrænse for yngre juniorer 14 år - altså ikke 11 år.

Hvis juniorerne deltager i øvrige turneringer, sker det på lige vilkår med seniorspillere hvad angår kuglestørrelse og længde på udkast af gris.

Bjarne Lomholt
Formand for træner-dommer-uddannelsesudvalget.