|
  
VIP (Vipperød) Eksklusive Petanque turnering i triple 2012/2013
Organisation: DPF - CMS
Published by: DPF
Date: 10/10/2012 2:28:36 PM
Category: General
     

VIP (Vipperød) Eksklusive Petanque turnering i triple 2012/2013
Spillested: Asmindrupvej 50, 4390 Vipperød
Regler

Turneringen afholdes i samarbejde med Dansk Petanqueforbund.

Vil du og dit hold holde formen ved lige? Skal du f.eks. spille veteran kvalifikation? - så har I nu mulighed for at tilmelde jer denne træningsturnering, som spilles i vinterperioden i Vipperød Petanquehal, Asmindrupvej 50, 4390 Vipperød.

12 hold har mulighed for at deltage så tilmeld dig hurtigt denne eksklusive turnering, som spilles torsdage aftener fra kl. 18.30 på følgende dage:
 
1. Runde  15/11: 3 kampe.   2. Runde 29/11: 3 kampe.  3. Runde 13/12: 3 kampe  4. Runde 24/1: 2 kampe
5. Runde 28/2: 2 kampe   6. Runde 7/3: 2 kampe   7. Finalerunde 21/3: 2 kampe.

Hallen er dejligt nymalet, der er monteret ventilator, som giver et godt indeklima og desuden er der varmekanon, nu med motoren opsat udendørs som begrænser støjen. Der bliver ikke varmt – men i hvert fald 10 grader varmere end udenfor.

Det koster kr. 600 pr. hold og du er garanteret 17 kampe. I de indledende runder har turneringsledelsen mulighed for at begrænse spilletiden eller udsætte en kamp, hvis der er behov for dette.

Et hold kan består af 4 personer, fjerdemanden kan indsættes under en kamp. 4.-manden kan tilmeldes fra starten eller senere, men ikke når mellemrunden er påbegyndt. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til en reserve.

Præmier:
Der vil være præmier til nr. 1-3 i A finalen og nr. 1-2 i B finalen

A finalen: 1. plads kr. 2.000  2. plads kr. 1.000  3. plads kr. 600

B finalen: 1. plads kr. 600    2. plads kr. 400

Desuden vil der være en præmie på kr. 400,00 til en ukendt placeringskamp, som bliver udtrukket af spilleledelsen inden turneringsstarten blandt de hold, som ikke er i præmierækken.

Der er i jeres indskud afsat forbrug af brændstof til varmekanonen, hvorfor der ikke er ekstraopkrævning for varme.
Der kan købes kaffe og drikkevare på spilledagene til fornuftige priser.

Tilmelding: pr. mail med navne på spillerne samt en kontaktperson til lars.lloyd@lloydconsult.dk 
Spørgsmål kan desuden også rettes til Lars på tlf. nr. 25 365 804.

Dette attraktive tilbud er som beskrevet kun forbeholdt 12 hold. Men skynd jer at tilmelde jer dette eksklusive træningstilbud. Vi laver en venteliste, såfremt der skulle være overtegnet og man vil blive kontaktet hvis der skulle opstå afbud inden spillestart.

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 31.oktober 2012
Mange sportslige hilsner.
Holbæk Petanque Club.



 

 


Dansk Petanque Forbund | Brøndby Stadion 20 , 2605 Brøndby | 26 28 24 45 | dpf@petanque.dk
CVR-nr.: 21 09 49 00 | Åbnings- og telefontid: Mandag - torsdag kl. 12-16 Cookies