NYT OM DVC 2018
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dansk Petanque Forbund
Date: 2/8/2018 2:57:00 PM
Category: Forside - Udvalg
     

NYT OM  DVC 2018


Turneringsudvalget har ændret DVC ganske markant.

  • DVC vil i år være åben for 3 forskellige forbund i Danmark. DPF, DGI og Firma sporten.
  • Turneringen vil I 2018 være en fem mands holdturnering.

  • En spiller kan kun repræsentere én klub i turneringen og kun et hold i en runde.

  • Vi vil planlægge efter lokale puljer frem for at definere en fast puljestørrelse.

  • Et hold vælger en hjemmedag (mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag) og et ønsket starttidspunkt ved tilmelding.
    Det betyder, at vi går væk fra forhandlings-ideen om spilledag og tidspunkt, som lå i den gamle udgave af DVC.
    Det er stadig tilladt for klubber, at rykke på kampe, hvis begge hold kan blive enige om det. Kan de ikke blive enige, bliver kampen afviklet på den dag og tidspunkt, som er fastlagt af Turneringsudvalget.
    Kampe skal som udgangspunkt afvikles inden den næste runde starter og med mindre begge klubber kan blive enige om en tidlig kamp, kan en kamp tidligst startes kl. 17.30. Hvis en kamp flyttes, skal Turneringsudvalget gøres opmærksom derpå via  mail (
    mikkel.hjorth@gmail.com)

  • Prisen for at deltage i DVC ændres fra 500,- kr. til 400,- kr.

  • Først i finalen (som spilles af 4 hold) kan der blive tale om, at et hold skal fra øst til vest eller fra vest til øst.

  • For at deltage i DVC skal man være fyldt 55 år eller fylde 55 i 2018.

En holdrunde afvikles således:

Første del: en triple og en double - det giver 3 scorepoint at vinde en triple og 2 scorepoint at vinde en double.

Anden del: 2 x double og en single - det giver 1 scorepoint at vinde single.

Det vil sige, at der spilles om 10 scorepoint. Så en kamp kan ende alt fra 10-0 til 5-5. En sejr giver 2 matchpoint og ved 5-5 - 1 matchpoint.

Rækkefølgen i hvorledes man afgør hvem der vinder en gruppe er: 1. matchpoint 2. scorepoint 3. indbyrdes kamp 4. +/- point i de individuelle kampe.


Invitationer til deltagelse i DVC sendes ud medio februar.



MVH   Turneringsudvalget, DPF