Eliteudvalget ønsker tillykke til de hold, der har kvalificeret sig til kvalifikationsfinalen i Tappernøje, lørdag den 12. april 2014 med spillestart klokken 09.30.
Såfremt vejrforholdene ikke tillader spil udendørs eller banerne grundet vejrlig er ubrugelige, forbeholder EU sig ret til at flytte spillestedet indendørs (Hedebo's drivhus).
Det kan endvidere oplyses, at Veteran-EM 2014afvikles i Luleå, Sverige den 27. til 29. juni.
De fire seedningsrunder har udmøntet sig i følgende 4 finalepuljer:
Pulje A(spar)
01. Vagn Hansen, Erik Erlandsen, Preben Fuglsang, Hvidovre
16. Ivar Johansen, Storebælt, Erik Jensen, Hvidovre, Mogens Mærsk, Køge
08. Bjarne V. Pedersen, Klaus Elsted, Leif Lysholm, Hedebo
09. Kristian Nielsen - Vera Overgaard og Jørn Nielsen – Horsens
Pulje B(hjerter)
02. Finn Rugaard, Carsten Jönsson, Eli Nielsen, Hvidovre
15. Claus Pedersen og Folke Provstgaard, Høng - Jesper Sele, Vestfyn
07. Birgitte Frederiksen, Bent Kofoed, Erik Frederiksen, Hedebo
10. Henrik Vedel - Niels Ege og Harry Ellehede – Horsens
Pulje C(ruder)
03. Kjeld Büchert, Hedebo - John Saxild-Hansen, Korsør - Johannes Christensen, Høng
14. Finn Pedersen, Vivian Pedersen, Günther Voss, Viking Rønne
06. Flemming Schmidt og Doris Busk, BMI - Torben Vous, Horsens
11. Benny Krogh - Penti Djerf og Inga Kristensen – Vestfyn
Pulje D (klør)
04. Jørgen Slot og Lars Bom, Hvidovre - Glenn Bernstein, Hedebo
13. Torsten Johnsen, Albin Hoel, Robert Kristiansen, Hedebo
05. Lars Schæfer, Vestfyn - Ove Skregeskov, Odense - Finn Kristensen, Åstrup
12. Vakant
I propositionerne står, at finalerunden afvikles efter Barrage systemet og at der spilles til 13 point(IKKE på tid) i samtlige kampe.
Eliteudvalget (EU) har fået flere henvendelser fra deltagende spillere om, hvorvidt det er en god ide at spille til 13 points i samtlige kampe.
Da der på dagen skal spilles 8 runder, imødeser EU en meget lange dag, da 8 runder af i gennemsnit 1½ time, vil betyde en sluttid omkring klokken 21.30 og skulle enkelte kampe trække ud (og det gør de som regel) vil sluttiden blive endnu senere.
EU foreslår derfor, at kampene i de 2 barragerunder i stedet spilles som i kvalifikationsrunderne og at alene semifinale og finale spilles til 13 points.
Da ovenstående imidlertid er en ændring af de udsendte propositioner (som der er spillet kvalifikationsrunder efter), er EU af den opfattelse, at en sådan ændring alene kan ske, såfremt SAMTLIGE HOLD er enige i en sådan ændring.
Har EU ikke hørt noget fra det enkelte hold inden 1. april, påregner EU, at holdet er enig i ændringen.
Såfremt blot eet hold melder tilbage til EU, at holdet ikke kan godkende ændringen, spilles kampene efter det i propositionerne beskrevne.
Efter indledende Barragerunde fordeles de 8 hold, der går videre, til 2 ny barrage puljer.
Turneringsnøglen offentliggøres, når barragekampene i indledende puljer er påbegyndt.
Efter anden Barragerunde er der 4 hold tilbage, der spiller semifinale og finale.
Spisning skal således ske i naturlige pauser mellem kampene.
Vær i øvrigt opmærksom på, at spillerne på de enkelte hold skal være iført ens farvet overdel (T-shirt, poloshirt eller lignende).
Ved regnvejr eller koldt vejr, er det tilladt spillerne på holdet at være iført forskellig farvet overtøj(regntøj eller lignende)
Der spilles efter de internationalespilleregler med danske tillægsregler på nær de internationale spillereglers §33, der erstattes af følgende:
Der kan alene udskiftes spillere til finalen ved dokumenteret sygdom. Den indskiftede spiller SKAL have deltaget i minimum en af de fire seedningsturneringer og indgår på holdet på lige vilkår i stedet for den udskiftede spiller.
Der spilles på baner af minimum 4* 15 meter.
Der vil være påsat officiel DPF-dommer ved finaleturneringen
DPF betaler bropenge (1 bil) til de kvalificerede hold, der kommer vest for Storebælt (hold 5, 6, 9, 10 og 11)samt såvel færge som bropenge til det kvalificerede hold fra Bornholm (hold14).
Det vindende hold er DPF’s hold ved Veteran-EM 2014 og overgår til Eliteudvalget for nærmere forberedelse til opgaven.
Ud af de resterende 45 spillere ved finalerunden, udvælger Eliteudvalget, på dagen, de tre kandidater til fjerdemand, som Eliteudvalget skønner, vil komplementere EM-holdet på bedste vis. Ud af disse tre kandidater vælger det vindende hold, på dagen, fjerdemanden.
Ved spillerforfald efter endelig kvalifikation udvælger Eliteudvalget de tre spillere (ud af de øvrige hold, der kvalificerede sig til finalerunden) som Eliteudvalget skønner, vil komplementere holdet på bedste vis, som kandidater til erstatning for den forfaldne spiller.
Af disse tre kandidater vælgerEM-holdet erstatningsspilleren, der indgår på holdet på lige vilkår i stedet for den forfaldne spiller.
NB
Med hensyn til forplejning på dagen samt overnatningsmuligheder oplyses følgende fra Tappernøje Petanque Klub
Forplejning:
Der vil hele dagen være mulighed for at købe: Kaffe/the, burgerboller m. pålæg, kage, chokolade.
Til frokost er det muligt at forudbestille en platte til 50 kr.
bestilles senest d. 8. april.
Vi sørger også for at der kan købes noget morgenmad til en rimelig pris.
Overnatning
Camping
(har også hytter)
Heinos camping
Hovedvejen 47
4733 Tappernøje
55 96 53 22
www.heinoscamping.dk
Vandrehjem
Danhostel Faxe vandrehjem
Østervej 4
4640 Faxe
56 71 41 81
www.danhostelfaxe.dk
Kro
Fjordkroen
Bækkeskovstræde 23
4733 Tappernøje
55 96 58 10
www.fjordkroen.com