Petanque er skæg...
Organisation: DPF - CMS
Published by: Dorte Eilsø
Date: 2/26/2014 1:26:06 PM
Category: Udviklingskonsulent, Forside - Udvalg
     

Idémanden bag arrangementet er Mathias Ellekær, og bag sig har han et team af hjælpere, der bl.a. inkluderer Michael Svendsen, Peter Ellekær og Lars Andersen.

Arrangementet var dog alt andet end skæg - det var fantastisk! Den 30. november 2013 mødtes 72 mennesker (36 doubler) for at samles om at spille petanque for et godt formål. Der var plads til alle, alt fra juniorer til pensionister, nybegyndere til Danske Mestre, Nordiske Mestre og endda en Verdensmester deltog og de hyggede sig sammen – med ét vigtigt formål – at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse.

For godt nok kom inspirationen fra Movember, og godt nok var der en konkurrence blandt mændene om det flotteste og mest kreative skæg, men det var fast besluttet fra arrangørernes side, at Kræftens Bekæmpelse selv skulle have lov at vælge, hvilke projekter pengene skulle gå. Og derfor gik i alt kr. 14.000,-  overordnet til Kræftens Bekæmpelse.

Sideløbende var der flere klubber som lavede støtteindsamlinger, herunder bl.a. Høng, Hedebo og Jonstrup. Bøgeskovs leje for hallen gik også til det gode formål. Medierne dækkede begivenheden bredt og budskabet kom ud via facebook, Lokalavisen, Gudenådalens_Avis samt Viborg Stifts Folkeblad. Kræftens Bekæmpelse selv støttede godt op om idéen, og skrev efterfølgende et takkebrev som kan ses her.

 

Petanqueturneringen blev spillet efter Schweitzersystemet og spillerne stillede op i Doubler. Deltagergebyret på 100,- kr. pr. deltager gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.  Vinderholdene kunne vælge deres præmier først. Således havde vinderne den fordel, at der var flest præmier at vælge imellem. Ikke dårligt, når der var sponsorpræmier for godt kr. 8000,- Sponsorerne kom fra hele landet – nogle meldte sig endda selv. Generelt var sponsorerne meget gavmilde og ville rigtig gerne støtte det gode formål.

Efter turneringen var der arrangeret julefrokost med mulighed for overnatning, således at spillerne der kom langvejsfra kunne hygge sig med de lokale til langt ud på natten.

 

Movember Petanque Logoet er tegnet af en dygtig ung pige, Sascha Donkild, der også selv er petanquespiller. Succesen gentages til næste år og datoen er allerede sat – den 29. november 2014. Tilmeld dig allerede nu via facebook, hvis du vil være sikker på en plads!