DMT- afdeling 2

Der var store overraskelser i turneringens 2. afdeling af DMT.

Hos Kvinderne lykkedes det ikke DK1 at gentage triumfen fra afdelingen i Ringe, Undervejs måtte de se sig besejret to gange. Dermed kunne Hanne Christensen, Tanja Steffensen og Mette Vagner vinde anden afdeling, og samtidig bringe sig i spidsen i den samlede stilling.

Hos herrerne var DK1 suveræne hele dagen. Morten Per Laursen, Lasse Dithmar og Morten Saxild-Hansen afgav kun 8 point i de fem kampe. Efter de indledende kampe var der ellers lagt op til et opgør mellem de to DK hold, men Phillip Malmos, Allan Refslund, Jimmy Christiansen og Jens Carlsson ville det anderledes, og vandt en meget tæt semifinale.

Hos mændene fik Sebastian Bidstrup, Mikkel Horn og Elias Frostholm deres debut i turneringen. Undervejs vandt de over DK2, men sluttede på en samlet 6. plads. Flot af de tre unge spillere, som må være kandidater til et U23 der skal til EM i oktober måned.

Du kan se resultater og stillinger under Turneringer – Danish Masters Tour.