Ny landstræner til veteranerne

Aftale indgået med landstræner til veteranerne

Dansk Petanque Forbund har indgået aftale med hollænderen, Harko Verhagen, som landstræner og coach for veterangruppen.

Vi har indtil videre aftalt at Harko varetager opgaven i 2025. Det er med anbefaling fra Michel Vancampenhout, at vi har kontaktet Harko. Første gang han kommer til Danmark er d. 22. februar til DMT hos Amager. Vi glæder os meget til samarbejdet med Harko, siger formanden for Eliteudvalget, Kenneth Dreyer.

Her følger lidt fakta om Harko:


Harko er 60 år gammel, oprindeligt fra Holland, bosat i Sverige siden 1997. Han arbejder som professor i Computer- og Systems Sciences, Stockholm Universitet.

Pétanque: 

Spillet siden 1980. Nationalmesterskabsmedaljer i Holland (1984-1996) og Sverige (1999-2024, i 55+ klassen siden 2022). Har deltaget i 7 Nordsø-turneringer i alt (3 for Holland, 4 for Sverige; guld med begge lande) samt 1 Nordisk Mesterskab (bronze) – men ingen Verdensmesterskaber.

Træner-/coacherfaring:

  • Stockholm Distriktstræner/-coach 1999-2001 (ungdom), 2002-2004 (åben klasse og kvinder).
  • Landstræner 2005-2008 (åben klasse, kvinder og U23 i forskellige kombinationer).

Erfaring med spil i Danmark:

  • Nordsø 2002 (bedste svenske hold).
  • Nordsø 2008 (som coach, bedste nation).
  • Hedebo 2023 (hoppede ind i sidste øjeblik – triplefinale og double-kvartfinale) 😉

Arbejde: Professor i Computer- og Systems Sciences, Stockholm Universitet.