Debat på de sociale medier

Den seneste tid har der været heftig debat på de sociale medier om et par emner. Det skal med det samme siges, at vi i DPF’s bestyrelse hylder ytringsfriheden og dermed også forskelligartede synspunkter. Der er, og skal være, plads til dette inden for petanquesporten.

Men når ord som konspiration og nepotisme bringes ind i debatten som udokumenterede påstande, er det ødelæggende for de spillere, ledere og frivillige der kan føle sig ramt af disse undergravende påstande.

Landsholdsdebatten

Der er helt fair at man som enkeltspiller der skuffet over ikke at være udtaget til en landsholdstrup. Hvis man føler sig berettiget til at være blandt de udtagne, er skuffelse en naturlig reaktion. De fleste ønsker så en forklaring fra dem der er valgt til at påtage udvælgelsen, og det bliver i langt de fleste tilfælde givet.

Alligevel kan det forekomme at der er så mange der føler sig forbigået, at forklaringer på de enkelte udtagelser ikke er tidsmæssig muligt for de frivillige i Eliteudvalget. Vores påstand, som bygger på mange samtaler med mange veteranspillere, er at rigtig mange synes de er berettiget til at komme med i trupperne.

Den følelse kan og vil vi ikke fjerne, men at gå til angreb på de frivillige der har foretaget de svære valg, med ord som konspiration og nepotisme er uhørt, når det samtidig ikke bliver begrundet.

Vi vil derfor opfordre jer til i klubberne at tage sen snak på jeres medlemsmøder om, at kritik er berettiget, hvis den er veldokumenteret og begrundet. Alt andet er ødelæggende for de involverede personer og for petanquesporten som helhed.

Resultatformidling fra klubberne

Der har været en efterlysning af resultater fra klubbernes egne turneringer på forbundets hjemmeside. Måske har vi selv været med til at bringe forvirring ind med en uklar melding. Derfor får i en mere dybdegående forklaring på hvad vi mener.

Når vi nævner at vi nedtoner resultatformidlingen fra klubberne, mener vi at der ikke længere bliver sendt resultater ud via mail. Samtidig er vi heller ikke opsøgende på Facebook eller lignende.

I forbindelse med oprettelse af den nye hjemmeside. Har vi lavet plads til de resultater som klubberne melder ind til forbundet. Det har mange gjort tidligere, men er stoppet da man i stedet benytter Facebook – Petanque Danmark. Det er helt op til klubberne at bestemme hvilken platform de vil benytte.

Vi har ikke den nødvendige kapacitet til at være opsøgende i forhold til at lægge resultater på hjemmesiden. Derfor bliver er det den arrangerende klubs ansvar at sende resultater ind til forbundet, ved at udfylde den formular der ligger under Klubinfo.

De resultater vi derefter formidler, er dem hvor der har været tale om åbne turneringer, hvor flere klubber har kunne deltage. Vi bringer ikke resultater som er opstået internt i klubberne Fx klubmesterskaber.

Alle turneringer arrangeret af DPF, rangliste, DM, DMT, LT, DVC har altid og vil fortsat blive formidlet på hjemmesiden.

Afsluttende kommentarer

Vi håber at vi med dette brev til jer i bestyrelserne, kan være med til at målrette kritik og utilfredsheder til noget konstruktivt for petanquesporten. Som I sikkert ved, mangler vi stadig nogle udvalgsmedlemmer i EU, som skal varetage de mange opgaver der ligger i dette udvalg, så er du interesseret så kontakt os. Vi lægger dette åbne brev ud på hjemmesiden den 15. februar 2025. Så har I haft tid til selv at orientere jeres medlemmer

Bestyrelsen i Dansk Petanque Forbund