DMT – 3. afdeling

Vi er nået til 3. afdeling af Danish Masters Tour som afvikles i Amagers petanquehal lørdag den 22. februar 2025. Der er igen lagt op til spændende kampe hos både damerne og mændene.

Hos herrerne har DK1 (billedet og Per Olsen) trukket lidt fra, da de har vundet de to første afdelinger. Men intet er afgjort, da der stadig mangler to runder.
Hos kvinderne er jævnbyrdigheden stor. Her fører RA3 med et point foran DK1, derefter kommer de øvrige hold som perler på en snor.

Der streames også denne gang fra udvalgte kampe. Samtidig har vi lavet et link på hjemmesiden, hvor man kan følge resultaterne løbende. Vi håber man dermed får mere indblik i kampenes og turneringens forløb.

Link til resultater

Ellers er alle velkomne i Amagers hyggelige hal. Sidste gang var DMT rigtigt godt besøgt.