
Alice og Verner Ipsen fra Boule Hedebo blev ved repræsentantskabsmødet hædret som “Årets Frivillig” og modtog dagens største bifald. Alice og Verner har gennem mange år været bærende kræfter i Boule Hedebo’s sociale og sportslige liv. Deres engagement og utrættelige indsats har skabt rammerne for et stærkt fællesskab og en levende klubkultur.
Alice og Verner altid at finde i forreste række, når der skal tages fat. De sidder i diverse udvalg, hjælper til ved klubfester, står for forplejning ved arrangementer og bidrager aktivt til at vedligeholde og forbedre banerne. Deres villighed til at give en hjælpende hånd – uanset opgaven – er et forbillede for alle.
Alice og Verner er ildsjæle i ordets bedste betydning. Deres indsats skaber ikke blot gode rammer for spillet, men også for fællesskab, hygge og glæde i Boule Hedebo. Tillykke til Alice og Verner med denne fortjente hædersbevisning.

