
I forbindelse med afviklingen af Landsturneringen i 2025, har vi modtaget en række henvendelser til Turneringsudvalget om, at man ved afvikling af tre holdkampe på en dag er blevet meget sent færdige med kampene. I flere tilfælde er man taget hjemmefra tidligt om morgenen, og er først kommet hjem igen kort før midnat.
Flere spillere har derfor stillet spørgsmål ved den sportslige værdi af de sidste kampe, da en lang dag i gruset godt kan føles udmattende. I turneringsudvalget har vi drøftet denne udfordring, og vil derfor anmode om en tilbagemelding fra de spillere, der skal spille eller har spillet tre holdkampe på en dag.
Det drejer sig om følgende rækker; Elitedivisionen, 1. division som er landsdækkende, samt 2. og 3. division og serierne vest. Vi vil meget gerne høre jeres holdning til nogle alternative forslag til afviklingen.
Turneringsudvalget har derfor udarbejdet et spørgeskema, til de involverede klubber. Vi vil derfor anmode om, at de medlemmer der tidligere har deltaget i de ovenstående nævnte turneringer vil besvare spørgeskemaet, således vi kan få så mange svar retur så muligt.
Spiller I allerede i øst fra 2. division og ned, skal I ikke besvare spørgsmålene.

